Danske
arbejderes levevilkår under industrialiseringen
Referat af historietimen
tirsdag d. 28 august 2012
Målet med i dag: Lave
en seddel med tre
spørgsmål
der kan svare på tre problemstillinger i forbindelse med en eksamenssituation.
Vi tager afsæt i de 7 kilder fra kopihæftet der tager udgangspunkt i Eickhoffs
maskinfabrik og støberi.
Beskrivelse af kilderne:
1.
Statistik, Historisk fremstilling, siger noget
om udviklingen i arbejdstiden i perioden fra 1848 til 1913.
2.
Billede, kilde, skildrer en fabrik
3.
Statistik, Historisk fremstilling, siger noget
om, at arbejdstiden er blevet mindre i perioden omkring 70’erne og 80’erne
4.
Normativ kilde
,
levn, Sandsynligvis skrevet af fabriksejeren og dertil forstås, at den er et
udtryk for hans egne holdninger. Kilden siger noget om hvordan arbejderne har
haft det før de begyndte at arbejde på fabrikkerne og den
disciplineringsprocess arbejderne har været igennem. Siger også noget om, at
arbejderne har skulle mærke konsekvensen ved f.eks. art komme for sent, eller
at indtage alkohol.
5.
Statistik, Historisk fremstilling, Siger noget
om klasseforskelle/indomstforskelle i samfundet. Er
et billede af middelklassen, måske lidt underklassen, men
ikke overklassen
6.
Statistik, historisk fremstilling, stammer fra
Tyskland, sekundær kilde, skrevet af Willerslev(han mente, at
industrialiseringen startede i 1850 og ikke i 1870, som andre mente. Derfor
starter grafen i 1850). Siger noget om hvornår samfundstypen ændrer sig fra
traditionel til moderne
7.
Statistik, Willerslev, Historisk fremstilling,
De mandlige maskinarbejderes løn. Viser at der er velstand hos maskinarbejderne
på fabrikken. Siger noget om, at forskellen mellem løn og leveomkostningerne
bliver til arbejdernes fordel efter 1870. Kommentaren siger, at der er mindre
forskel på København og provinsens levnedsmiddelspriser efter, der er kommet
bedre transportmidler.
Spørgsmål til kilderne 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7:
1.
Hvordan udvikler arbejdstiden sig på EM
fra 1848-1913?
2.
Hvilke værdier var centrale på en fabrik set fra
fabriksejerens synsvinkel?
3.
Hvordan udvikler overarbejdstiden sig på EM
4.
Hvordan opførte arbejderne sig(måske)?
5.
Hvor store var indkomstforskellene i samfundet?
6.
Hvordan er udvikler reallønnen sig i i perioden
fra 1850 til 1910?
7.
Hvordan udvikler velstanden sig hos
maskinarbejderne på EM sig fra 1850 til 1910
Baggrundsviden til
udformning af spørgsmål:
·
Industrialisering i DK + GB
·
Årsager + konsekvenser
·
Levevilkår
·
Fagbevægelsen
·
De politiske konsekvenser
Spørgsmål:
Hvordan udvikledes industriarbejdernes
arbejdsvilkår far 1840’erne til 1900-tallet?
(med udgangspunkt i Eichhoffs maskinfabrik(kilde 1, kilde 3,
kilde 6 og kilde 5))
Hvordan var arbejdernes byliv kontra
deres vante landliv?
(kilde 4, kilde 7, baggrundsviden om mentalrevolutionen,
indledningen)
Diskuter hvilke konsekvenser
industrialiseringen har haft i Danmark i forhold til oprindelseslandet England?
(sammenhold af kilder fra teksten og baggrundsviden)
(Diskuter) Hvad var årsagerne til
forbedringer til arbejdernes vilkår?
(kilde 3, kilde 7 og kilde 1 + baggrundsviden)
Hvorfor er der sket en
ændring på arbejdernes dagslængde på arbejdet, og hvilken effekt har det
forårsaget?
(kilde
1, 4 og 5)
Fungerede Eickhoffs
maskinfabrik som repræsentant for arbejdsreglementet?
(kilde
4)
Hvilke konsekvenser kan
større indkomst til arbejderne have haft på periodens og nutidens samfund?
(kilde
7)
Hvordan har maskinarbejdernes løn og levevilkår udviklet
sig fra 1850 til 1910?
(kilde 5, kilde 6,
kilde 7)
Hvad er årsagen til Eickhoffs succes med sin fabrik?
(kilde 1, kilde
2, kilde 4)
Hvorfor var der behov for så streng disciplinering af
arbejderne på fabrikkerne?
(kilde 4,
Baggrundsviden)
Overvejelser over
kvantitative og kvalitative metoder (Yasmin)
|
Kvantitative materialer |
Kvalitative materialer |
Styrker
|
· Skaber helhedsbillede objektivitet
· Kan bruges til at vise samfundets udvikling
· Repræsentativt
· Mulige optællings- og beregningsmetoder
· God til at sammenligne |
· Kunne evt. vise flere sider af sagen
· Giver forståelse for den enkeltes tilfælde
· Giver bedre forståelse for ”hvorfor” forholdene er
som de er |
Svagheder
|
· Meget generelt
· Usikkert hvor mange respondenter det drejer sig om
· Manglende troværdighed (hvor kommer data fra?)
· Subjektiv valg af statistikker, dvs. viser positive
sider af industrialiseringen |
· Problemer med repræsentativiteten
· Giver ikke noget helhedsbillede
· Etiske problemer med skjulte subjektive holdninger.
· Ressourcekrævende |
Industrialiseringen i Europa d. 21/8
Spørgsmål og debat til en film om 6 forkælede britere, som
skal prøve at arbejde/prøve livet i Indien:
Hvad kendetegner indernes
arbejdsforhold?
- lange arbejdsdage
- primitivt
- uhygiejnisk
- MEGET kontrolleret og hårde regler
- enorme forventninger (target var 20 kjoler pr. Dag på den dårlige fabrik –
stressende!)
- mange arbejder på for lidt plads (kunne nemt forårsage klaustrofobi)
- dårlig løn (lige nok til at overleve)
- adskillese af mænd og kvinder
- meget ensformet, eftersom et stykke stof skulle igennem 30 personer, før det
var parat til salg
Er deres arbejdsvilkår retfærdige?
Sofie: ”Nej”
Jakob: ”Nej, men sådan er det.”
Ture: ”Retfærdighed er relativt. Eftersom ingen fagforeninger i Indien, er det
fair nok”
Clara: ”For vores synspunkt – nej. For en inders synspunkt – ja, sådan er livet”
Devika: ”Nej”
Andreas: ”For inderne er det retfærdigt nok, eftersom de ikke er oplyst omkring
udlændinges løn og rettigheder”
Hvad ville vi gøre, hvis vi var
fattige indere?
Ture: ”ville flytte til skandinavien”
Eleni: ”Strejke!”
Kristina: ”protestere og demonstrere”
Adi: ”Ville synes det var uretfærdigt liv, men stadig arbejde videre for at
overleve og brødføde de mange børn derhjemme.” Konen er ægte fødemaskine
Skal vi købe indernes tøj?
Helena: ”Ja, for ellers får inderne heller ikke penge for deres tøj, og så kan
de heller ikke klare sig”
Yasmin: ”Ja. Det nytter ikke noget, for der vil altid være nogen andre der
køber det.”
Andreas: ”Ja, selvfølgeligt ville jeg købe det man!”
Sofie: ”
Eleni: ”Ligesom med problematikken om at gå med pels eller ej, for der vil altid
være andre som køber det. Jeg ville nok købe mindre, men alligevel købe,
eftersom der altid vil være en anden der bare køber det så”
Industri – en definition
Håndværk
|
Industri
|
-
Faglært
-
Håndarbejde
-
Enkeltproduktion
-
Kendt køber
-
Fysiske kræftkilder
-
% arbejdsdeling
|
-
Faglærte/ufaglærte
-
Maskinarbejde
-
Masseproduktion
-
Ukendt marked
-
Maskinelle kræfter – kul, vand
-
Stor arbejdsdeling
|
Industrialisering i England 1750 ->
Tekstilindustri= motoren
·
Væveindustri
·
Spinneindustri
n
Årsager
-
Bomuldsimport
-
Dampmaskiner opfindes
-
Stigende efterspørgsel
-
Engelsk innovation
-
Befolkningsvækst
-
Den 2. befolkningsvækst
n
Konsekvenser
-
Urbanisering
-
Velstandsfremgang (især middelklassen)
-
Usle levevilkår i byerne – slumkvarterer
-
Teknologisk udvikling
-
Transport revolution
-
Indvandring/udvandrig ift. Arbejdskraft
-
Socialismen vokser
-
Politisk kamp mellem venstre og højrefløj
-
Ligestilling på fabrikkerne
-
Mental revolution, hvor man skal vænne sig til
helt nye arbejdsvilkår (ikke længere sammen med familien, men på fremmede plads
nu)
-
Udvikling af den offentlige sektor
-
Demokratiseringsproces (arbejderne kræver
stemmeret)
-
Miljøproblemer (voldsom forurening. ”Manchester
er kulsort”, citat fra Fokus 2.)
DK/GB - Sammenligningskategorier:
Eksempel på skema:
Sammenligningskategorier:
a)
Oprindelse – start/starttidspunktet
b)
Centrale produkter
c)
Arbejdsforhold/levevilkår
d)
Byernes betydning
e)
Vigtige konsekvenser
f)
Økonomiske sammenligninger
g)
Politisk betydning
h)
Fagforeninger
Årsagsforskel/drivekræft
