Industrialiseringens betydning

Fra d.20/9/2012 (kopi s.269-276 (Kuhle MSH)  + model over samfundstyper)

Gennemgang af spørgsmål til lektien:

Levevilkår

a) På hvilke områder førte vandringen fra land til by til nye levevilkår?

- En anden tidsopfattelse: faste, lange arbejdstider, effektivitet og discipli på fabrikkerne (bl.a. ved brug af maskiner)
- Dannelse af slumkvarterer + høj befolkningstæthed
- Familien splittedes: både mand og kone arbejde og børnene måtte passe sig selv
- Dårligt helbred: alkoholisme, kummerlige boliger + dårlig ernæring

Det sociale spørgsmål

b) Hvorfor var det vanskelligt at organisere arbejderne?

- Mange var indvandret fra landet og skulle mentalt omstille sig de nye kår = hverken overskud til eller fokus på at organisere sig i foreninger
- Kravet om organisering kunne opfattedes som indgreb i den personlige frihe, og mange var vant til at bestemme selv

b) Hvilken rolle kom statsmagten til at spille?

- Den sørgede for sociallovgivning: sikrede tålelige vilkår for arbejderne - tog dog sjældent deres parti under strejker.
- "Integration som alternativ til revolution": ved at give arbejderne lidt  (integrere dem i samfundet) søgte staten at undgå, at arbejderne startede en revolution.

c) Hvad var privat godtgørenhed?- Social bevidsthed i andre samfudnslag. Fx hjalp kirker de fattige med foreninger og middelklassens kvinder udførte socialt arbejde 

d) Hvad var idealerne i den borgerlige kultur?

- Skarp opdeling af kønsroller og patriarkalsk:
Fader/mænd = alt dominerende, sørgede for familien (økonomisk) og havde politiske rettigheder.
Skulle være stærke og ikke udtrykke følelser.
Moder/kvinder: passe hjemmet og være en slags "serive-organ".
Skulle desuden være manden underdanig og varm + kærlig.

e) Hvilke værdier blev der lagt vægt på i opdragelsen?

- Orden
- Renlighed
- Opdragelse mht. kønsroller (beskrevet ovenfor), dvs. drenge fik uddannelser og piger lærte husholdning
- Disciplin
- Undertrykkelse af seksualitet

Kvinderne krav om ligeberettigelse

f) Hvilke årsager lå bag forandringer i kvinderollen i denne periode?

- Industrialiseringens behov for arbejdskraft, fx på fabrikker, som lærere, syersker og på kontorer

g) Hvordan argumenterede man typisk mod kvindens valgret?

- Man sagde, at det var angreb på den traditionelle kvinderolle --> en trussel mod en kvindes ædleste egenskaber: omsorg og ømhed
- Nogle hævede, at kvinde var naturlige konservative og andre, at de var pacifister- Kvinder var følelsesbestemte og irrationelle

Den moderne bevidsthed

h) Hvad blev ”det moderne menneske” spillet mellem – ifølge teksten?

- Tro vs. viden (kirken mistede betydning pga. sekularisering og fokus på naturvidenskaben)
- Sjæl vs. legeme
- Ånd vs. materie

Fremskridtstro

i) Hvordan så filosoffen Friederich Nietzsche på tidens fremskridtstro?

- Han mente, at den moderne civilisation skabte falskhed og hyldede det middelmådige.
- Ville have en ny mennesketype: overmennesket, der skulle være handlekraftigt med forståelse og indlevelse

Videnskabelige revolutioner

j) Hvordan kom Sigmund Freud til at se på mennesket?- Han fokuserede på det irrationelle --> underbevidsthed (id'et), som han mente var væsentlig i menneskelig handling - Pessimistisk menneskesyn: mente at civilisationen var en lak, der dækkede over undertrykte drifter

Nationalismen

k) Hvorfor slog nationalismen s stærkt igennem netop i industrisamfundet?

- Pressen: gjorde det muligt at sprede (patriotisk) propaganda
- Spændinger mellem stormagter --> piskede nationale stemninger op
- Rodløsheden som følge af flytningen fra land til by blev tilfredsstillet --> nationalismen gav en følelse af at høre til + fællesskab, solidaritet og tryghed.



Der blev snakket om 3 samfundstyper, som ses i nedenstående skema:

Hvilket årstal kan markere de forskellige samfundssystemers start og slut?
Det traditionelle samfunds begyndelse blev ikke årstalsbestemt. Nogle valgte at slutte denne samfundstype, og dermed starte det moderne samfund, omkring 1850'erne ved industrialiseringen i Danmark, mens andre argumenterede for, at overgangen var i 1789: Den Franske Revolution, 1750: industrialiseringen i England, 1680: John Locke og oplysningstiden. Videre blev der argumenteret for, at det moderne samfund blev til det senmoderne i 1989 med murens fald og internet, 1968: Ungdomsoprøret, 1960'erne: Velfærdssamfundet eller 1973: Jordskredsvalget i dansk politik.

Markering af de forskellige samfund med årstal viste sig at være svært pga. flydende overgange fra en samfundstype til anden + langsomme nedsivninger i samfundet.

Hvilke problemer medførte overgangen fra det traditionelle samfund til det moderne?
- Overgangen skete på meget kort tid og førte til splittelser på flere punkter:

1) Tro vs. fornuft/videnskaben
2) Mand vs. kvinde
3) Arbejdere vs. arbejdsgivere
4) Land vs. by
5) Splittelse i familier: arbejde vs. hjem
6) Individ vs. fællesskab
7) Ifølge Freud: over-jeg vs. id
8) Folket vs. eliten
9) Rodløshed


Kan nogle af disse konsekvenser ses i dag?- I den politiske debat
- Familier skilles
- I 3. verdenslande (fx i Indien-film): voldsom urbanisering og dårlige vilkår som følge er en realitet (fx. i Mumbai)
- I Kina-demokrati film sås folket vs. eliten
- Integration: spørgsmålet om arbejde vs. hjem og mand vs. kvinde
- Globalisering --> rodløshed


Hvordan kan de  de forskellige samfundstyper illustreres?
- Det traditionelle: hierarki i samfundet, marker, landeveje, børn med bare tæer, kvinde i køkken, fed konge på slot, underdanige kvinder udenfor mande-fællesskaber 
- Det moderne: bomuldsfabrikker, bønder på marker på vej ind til byern, slumkvarterer, store familier, små lejligheder, store maskiner, jerbane
- Det senmoderne: jordklode + flyvemaskine, internet, robotter, kontorer


Skrevet af Devika