tirsdag den 21. august 2012

Er nationalisme en god ting

Vi brugte timen på at øve os i det taksonomiske niveau, der kaldes "diskussion". Det kommer vi sikkert til at bruge i vores SRP:

Det der kendetegner den gode diskussion er:

a. at man definerer det, der skal diskuteres (hvad forstår jeg/man ved nationalisme?)
b. at man gennemgår de væsentligste argumenter for og imod en given påstand, hvad er belæg og hjemmel i de enkelte delargumnter
c. at man forholder sig kritisk til argumenterne: hænger de logisk sammen, holder belæg og hjemmel - hvor er argumentationens svage punkter, er der tilstrækkelig med dokumentation?


Her følger så de væsentligste argumenter for og imod nationalismen jf. de artikler vi fik for:

Kasper Støvring mener at nationalstaten er yderst nødvendig. Her ses nogle af hans væsentligste argumenter:

  • Borgere i nationalstaten nyder vidstrakt frihed og mellemmenneskelig solidaritet
  • Den nationale loyalitet forsoner forskellige klasser, interesse- og trosfællesskaber inden for statens grænser
  • Den nationale loyalitet skaber en stærk social sammenhængskraft og en levedygtig illidskultur
  • Den demokratiske nationalstat sikre borgernes retssikkerhed uanset deres politiske partimedlemskab, religiøse tro eller etniske afstamning
  • En høj grad kulturel homogenitet medfører en positiv nationalfølelse
  • Nationalfølelsen sikrer lav korruption i det politiske og juridiske system samt tilstedeværelsen af fri debat, kritisk presse og politisk opposition til regeringsmagten.
  • Et nationalt fællesskab er en kilde til skabe tillid, frihed, velstand og til at skabe fælles politiske løsninger inden for statens grænser.
Ove Korsgaard mener derimod at medborgerrollen er vigtigst og argumentere imod nationalstaten:

  • For at samfundet skal kunne fungere skal samfundets medlemmer betragte sig selv som medborgere og tage ansvar for samfundets sammenhængskraft.
  • Hvis medborgerrollen forsvinder, vil samfundet smuldre, da borgerrollen er grundlaget for samfundet
  • Velfærdsstaten vil få sværere vilkår i et nationalistisk samfund
  • Alle kan være medborgere uanset kulturel baggrund
  • Den kulturelle tankegang der udviklede sig i forrige århundrede, passer ikke ind i vores multikulturelle samfund.


JA så mangler der bare en systematisk kritik af de to herrers argumentation: hvor er de svage punkter i argumentationen?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar