torsdag den 8. december 2011

Oplysningstiden: Landboreformerne - bønderne bliver borgere

Fra onsdag d.7/12/2011 (s.121-126 i DNO)

Landboreformerne var en række reformer af landbruget, som gjorde det mere produktivt og førte til, at bønderne blev fuldgyldige samfundsborgere.

  • Hvornår fandt landboreformerne sted? (væsentligste årstal)
    -
    1755: landboreformerne startede da regeringen bad sine undersåtter indsende ideer til forbedring af landbruget

    - 1786: kronprins Frederik nedsatte en landbokommission med Christian Colbjørnsen i spidsen

    - 1788: Stavnsbåndet blev ophævet - bønderne var ikke længere bundet til det gods, hvor de var født

    - 1830: Bønderne blev borgere med forbedrede rettigheder uanset om de fortsat var fæstebønder eller selvejere.

  • Hvilke reformer var de vigtigste?
    - Udskiftning: bøndernes jord blev samlet, og der blev trukket lod om hvilke gårde, der skulle flyttes ud på nye jordområder

    - Udflytning: bønderne flyttede som følge af udskiftningen. Mange gårde blev flyttet fra landsbyerne og ud i landskabet

    - Hoveriets ophør: fæstebønderne skulle ikke længere udføre bestemt arbejde for husmændene/godsejerne

    - Bondens retsstilling blev forbedret: bønderne fik bedre rettigheder og mere frihed til bl.a. at blive økonomisk stærke.

  • Hvilke baggrunde var der for landboreformerne?
    - Materielle: stigende kornpriser
    ineffektive dyrkningsformer
    skattelettelser
    stigende befolkningsvækst

    -Ideologiske: oplysningstiden
    Adam Smith (økonomisk liberalisme - man arbejder mere, når man selv får udbyttet)

  • Hvilke resultater kom der af reformerne?
    - Materielle: stor økonomisk fremgang
    100% mere korn

    Dette er dog et ideologisk synspunkt, som højreorienterede historikere ofte vil have, mens venstreorienterede vil lægge mere vægt på de økologiske reformer (bl.a. nye kornsorter)

  • Hvilke politiske konsekvenser havde det?
    - Godsejerne (herremændene blev godsejere) udgjorde sammen med gårdejerne og husmændene borgerklassen

    - Partier blev dannet:
    Godsejere --> Højre
    Gårdejere --> Venstre
    Husmænd --> Radikale

  • Hvordan reagerede bønderne på udskiftningen og udflytningen?
    - Der var blandede følelser blandt bønderne. Der er beretninger om modvillige bønder, men der var også en del, der så meget positivt på ændringerne, idet de fik flere muligheder.

  • Hvordan reagerede herremændene/godsejerne på landboreformerne og de store ændringer?
    - De var først positive, da værdien af deres bøndergårde blev forøget og udgifterne i forbindelse med udskiftningen blev pålagt bønderne.
    - De var ikke så begejstrede for, at bøndernes retsstilling skulle styrkes.
    - De mistede deres status og magt som husbond for bønderne, hvilket de klagede over.
    - Regeringen opfordrede til overenskomster mellem godsejerne og bønderne --> aftale i 1799.

    Se evt. denne video for et hurtigt (og lidt underholdende) overblik over landboreformerne og deres betydning fra Aarhus Universitet:
    http://www.youtube.com/watch?v=xJFUZun98S0




    Skrevet af Devika

Ingen kommentarer:

Send en kommentar