Den franske revolution

Kongens Dagbog

At det skal være nødvendigt for Os at nedskrive Vores tanker, uden at have til formål at styre det forhenværende magtfulde Frankrig, er fremmed for Os. Ikke mindst fordi dette brev meget vel kan være Vores sidste. Vores sørgmodighed er tydelig og skal selvfølgelig forklares.

Men for at gøre dette må Vi fortælle om noget så langt tilbage som Guds år 1789. Vi valgte at støtte amerikanerne i uafhængighedskrigen mod de forhadte englændere, og dette har haft sine udgifter. Heldet var sandelig ikke med os det år, for udover udgifterne til krigen, havde vi en forfærdelig hård vinter, som resulterede i en dårlig høst, og folket var utilfredse med manglen på mad.

Vi var nødsaget til at indkalde til stænderforsamling, mod Vores vilje, og som Vi forudså endte dette i katastrofe, hvor folket plyndrede våbenlagere, erobrede fængslet og stjal fra slotte og herregårde. Landet var i oprør og Vi følte vrede og afmagt, for de tåbelige adelige og borgere kunne ikke se hvad skadelig påvirkning deres idioti havde på folket. Landet var i oprør.

Borgerstanden, uden tanke for deres Konges frihed havde skrevet en menneskerettighedserklæring, som de fik Os til at underskrive. Ironisk at krigen for selvstyre til amerikanerne ikke blot efterlod Os i pengenød, men også medførte en langt værre konsekvens. At vende Vores folk mod deres enevældige hersker. Hvis Vi blot kunne gøre én ting om, ville Vi vælge at have tilbagetrukket Vores støtte til amerikanerne.

Hvilken ydmygelse, at få frataget sin magt og sin frihed til gengæld for anarki og tyranni. Vi så ingen anden udvej end at flygte. Vi havde sat et mål i tankerne, Preussen. Disse ville hjælpe Os på fode igen og slå oprøret ned. Samarbejde med Preussen var en ugerning som Vi ikke for bare et par år tilbage bare kunne have tænkt på, men det var nødvendigt. Vi har altid villet sørge for frihed til folket, være deres fader og deres ven. De vendte sig mod Os, og Vi havde derfor intet at gøre i Frankrig.

Men Vores flugt blev forpurret og Vi blev ført tilbage til Paris. Lidt efter stormede en rasende hob slottet, og satte Vores familie og Os i fængsel. Folket havde nu for alvor mistet besindelsen og myrdede løs i fængslerne. Den 21. Januar blev Vi, Kong Ludvig d. 16 dømt til døden.

Dagbogsberetning af præst (kirken)

Op til 1789
Livet er godt, kirken har høj status i samfundet og vi har kæmpe respekt fra kongen. Vi er eliten i samfundet, og vi kontrollerer hele befolkningen igennem kristendommen. Vi som de eneste er undtaget fra at betale skat og afgifter til kongen. Adelen slipper godt nok også for at betale skat, men til gengæld kræver kongen en masse afgifter fra dem. De økonomiske midler til kirkens planer kommer via støtte fra den gudfrygtige konge, små beskatninger af bønderne, og så store landområder som kirken ejede. Kirken står for al undervisning og ikke mindst for alle former for socialt arbejde og hospitalsvæsen. På dette tidspunkt er de fattige afhængige af os, og de ser kirkens hjælp som det eneste lyspunkt i deres ellers så triste liv. Dette ser vi som en tjeneste til alle synderne i samfundet, for at få deres liv på rette spor med Gud igen. Vi kræver næsten ingen ting af dem, altså er vi meget gavmilde, os præster.


1793-1794
Kirkens storhedstid er borte. Kristendommen spiller ikke længere en stor rolle hos de religionsforladte syndere. Vi blev nu undertrykt og behandlet uden den respekt vi fortjener. Vi fik ofte repræsentanter tilsendt fra sans-culotterne i Paris, for at blive tjekket som de kaldte det. I ny og næ kom de forbi, og så smadrede de alt der var kristent. De hånede os, og forsikrede at vi stadig levede i elendige vilkår. Hvis man var utilfreds og ikke ville finde sig i det, blev der tilsendt en ny gruppe som så tog dig med. Kun Gud ved hvor. Fader Peter blev i sidste uge tvunget med repræsentanterne, da han i sine frustrationer angreb dem. Vi så ham ikke siden. Hvis man bare brokkede sig en lille smule over de elendige vilkår vi levede under, kunne man risikere at ens familie og sig selv blev forfulgt af sans-culotterne.

En lære for eftertiden
5. Diskuter hvad vi kan lære af den franske revolution, samt:
Mange negative konsekvenser følger en revolution.
- Hvis en revolution står længe nok på vil der komme nogle modstandere der vil gøre oprør.
- En revolution er en slags undtagelses tilstand med et ustabilt fundament. Der kommer en splittelse mellem prorevolutionister og antirevolutionister.

- Hvorfor mon de københavnske borgere ikke tog magten på samme måde i 1660?
Det var adelen som borgerne ville have ned med nakken, og kongens interesse var den samme. I Frankrig skulle Ludvig d. 16. ikke stå til ansvar for andre end Gud.
Frankrig var på fallittens rand, befolkningen primært(3.stand) led under mangel på brød. Kongen havde ikke levet op til sin magt.
- Hvordan ville I have reageret, hvis I havde været dansk konge i 1789 (Frd. VI)
Alliere sig med borgerskabet(den største potentielt mest magtfulde befolkningsgruppe i samfundet) Alliancen med denne skaber en fælles fjende, adelen, og adelens magt var på det tidspunkt allerede dalene.
- Hvad ser I som revolutionens styrker og svagheder?
Styrker:
Det gik stærkt og borgerne havde kapacitet til at få stablet et nyt samfund på benene.
Den her millitær diktatur indskrænker borgernes frihed og det favoriserer de rigeste i samfundet.
Svagheder:
Forandringerne kan ikke opretholdes, ender med at napolion laver diktatur i frankrig. Magtfordelingen er efter kongens død frakmenteret men bliver samlet i små illitære parlamenter.
Borgerne kan ikke admninistrere deres magt.