Industrialiseringen i Europa

Danske arbejderes levevilkår under industrialiseringen

Referat af historietimen tirsdag d. 28 august 2012

  

Målet med i dag: Lave en seddel med tre[1] spørgsmål der kan svare på tre problemstillinger i forbindelse med en eksamenssituation. Vi tager afsæt i de 7 kilder fra kopihæftet der tager udgangspunkt i Eickhoffs maskinfabrik og støberi.

Beskrivelse af kilderne:

1.     Statistik, Historisk fremstilling, siger noget om udviklingen i arbejdstiden i perioden fra 1848 til 1913.

2.     Billede, kilde, skildrer en fabrik

3.     Statistik, Historisk fremstilling, siger noget om, at arbejdstiden er blevet mindre i perioden omkring 70’erne og 80’erne

4.     Normativ kilde[2], levn, Sandsynligvis skrevet af fabriksejeren og dertil forstås, at den er et udtryk for hans egne holdninger. Kilden siger noget om hvordan arbejderne har haft det før de begyndte at arbejde på fabrikkerne og den disciplineringsprocess arbejderne har været igennem. Siger også noget om, at arbejderne har skulle mærke konsekvensen ved f.eks. art komme for sent, eller at indtage alkohol.

5.     Statistik, Historisk fremstilling, Siger noget om klasseforskelle/indomstforskelle i samfundet. Er  et billede af middelklassen, måske lidt underklassen, men ikke overklassen

6.     Statistik, historisk fremstilling, stammer fra Tyskland, sekundær kilde, skrevet af Willerslev(han mente, at industrialiseringen startede i 1850 og ikke i 1870, som andre mente. Derfor starter grafen i 1850). Siger noget om hvornår samfundstypen ændrer sig fra traditionel til moderne

7.     Statistik, Willerslev, Historisk fremstilling, De mandlige maskinarbejderes løn. Viser at der er velstand hos maskinarbejderne på fabrikken. Siger noget om, at forskellen mellem løn og leveomkostningerne bliver til arbejdernes fordel efter 1870. Kommentaren siger, at der er mindre forskel på København og provinsens levnedsmiddelspriser efter, der er kommet bedre transportmidler.

Spørgsmål til kilderne 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7:

1.     Hvordan udvikler arbejdstiden sig på EM[3] fra 1848-1913?
2.     Hvilke værdier var centrale på en fabrik set fra fabriksejerens synsvinkel?
3.     Hvordan udvikler overarbejdstiden sig på EM
4.     Hvordan opførte arbejderne sig(måske)?
5.     Hvor store var indkomstforskellene i samfundet?
6.     Hvordan er udvikler reallønnen sig i i perioden fra 1850 til 1910?
7.     Hvordan udvikler velstanden sig hos maskinarbejderne på EM sig fra 1850 til 1910 

Baggrundsviden til udformning af spørgsmål:

·      Industrialisering i DK + GB

·      Årsager + konsekvenser

·      Levevilkår

·      Fagbevægelsen

·      De politiske konsekvenser

Spørgsmål:

Hvordan udvikledes industriarbejdernes arbejdsvilkår far 1840’erne til 1900-tallet?

(med udgangspunkt i Eichhoffs maskinfabrik(kilde 1, kilde 3, kilde 6 og kilde 5))

Hvordan var arbejdernes byliv kontra deres vante landliv?

(kilde 4, kilde 7, baggrundsviden om mentalrevolutionen, indledningen)

Diskuter hvilke konsekvenser industrialiseringen har haft i Danmark i forhold til oprindelseslandet England?

(sammenhold af kilder fra teksten og baggrundsviden)  

(Diskuter) Hvad var årsagerne til forbedringer til arbejdernes vilkår?

(kilde 3, kilde 7 og kilde 1 + baggrundsviden)

Hvorfor er der sket en ændring på arbejdernes dagslængde på arbejdet, og hvilken effekt har det forårsaget?

(kilde 1, 4 og 5)

Fungerede Eickhoffs maskinfabrik som repræsentant for arbejdsreglementet?

(kilde 4)

Hvilke konsekvenser kan større indkomst til arbejderne have haft på periodens og nutidens samfund?

(kilde 7)

Hvordan har maskinarbejdernes løn og levevilkår udviklet sig fra 1850 til 1910?

(kilde 5, kilde 6, kilde 7)

Hvad er årsagen til Eickhoffs succes med sin fabrik?

(kilde 1, kilde 2, kilde 4)

Hvorfor var der behov for så streng disciplinering af arbejderne på fabrikkerne?

(kilde 4, Baggrundsviden)

Overvejelser over kvantitative og kvalitative metoder (Yasmin)

	Kvantitative materialer	Kvalitative materialer
Styrker	·       Skaber helhedsbillede objektivitet ·       Kan bruges til at vise samfundets udvikling ·       Repræsentativt ·       Mulige optællings- og beregningsmetoder ·       God til at sammenligne	·       Kunne evt. vise flere sider af sagen ·       Giver forståelse for den enkeltes tilfælde ·       Giver bedre forståelse for ”hvorfor” forholdene er som de er
Svagheder	·       Meget generelt ·       Usikkert hvor mange respondenter det drejer sig om ·       Manglende troværdighed (hvor kommer data fra?) ·       Subjektiv valg af statistikker, dvs. viser positive sider af industrialiseringen	·       Problemer med repræsentativiteten ·       Giver ikke noget helhedsbillede ·       Etiske problemer med skjulte  subjektive holdninger. ·       Ressourcekrævende

---

[1] De to første spørgsmål skal arbejde med de tre taksonomiske niveauer. Det sidste spørgsmål skal perspektivere hvad vi ved om tiden generelt.

[2] En kilde som ikke handler om noget der er sket, men om noget der ”skal ske”

[3] Eickhoffs Maskinfabrik

-

Industrialiseringen i Europa d. 21/8

Spørgsmål og debat til en film om 6 forkælede britere, som skal prøve at arbejde/prøve livet i Indien:

Hvad kendetegner indernes arbejdsforhold?
- lange arbejdsdage
- primitivt
- uhygiejnisk
- MEGET kontrolleret og hårde regler
- enorme forventninger (target var 20 kjoler pr. Dag på den dårlige fabrik – stressende!)
- mange arbejder på for lidt plads (kunne nemt forårsage klaustrofobi)
- dårlig løn (lige nok til at overleve)
- adskillese af mænd og kvinder
- meget ensformet, eftersom et stykke stof skulle igennem 30 personer, før det var parat til salg

Er deres arbejdsvilkår retfærdige?
Sofie: ”Nej”
Jakob: ”Nej, men sådan er det.”
Ture: ”Retfærdighed er relativt. Eftersom ingen fagforeninger i Indien, er det fair nok”
Clara: ”For vores synspunkt – nej. For en inders synspunkt – ja, sådan er livet”
Devika: ”Nej”
Andreas: ”For inderne er det retfærdigt nok, eftersom de ikke er oplyst omkring udlændinges løn og rettigheder”

Hvad ville vi gøre, hvis vi var fattige indere?
Ture: ”ville flytte til skandinavien”
Eleni: ”Strejke!”
Kristina: ”protestere og demonstrere”
Adi: ”Ville synes det var uretfærdigt liv, men stadig arbejde videre for at overleve og brødføde de mange børn derhjemme.”  Konen er ægte fødemaskine

Skal vi købe indernes tøj?
Helena: ”Ja, for ellers får inderne heller ikke penge for deres tøj, og så kan de heller ikke klare sig”
Yasmin: ”Ja. Det nytter ikke noget, for der vil altid være nogen andre der køber det.”
Andreas: ”Ja, selvfølgeligt ville jeg købe det man!”
Sofie: ”
Eleni: ”Ligesom med problematikken om at gå med pels eller ej, for der vil altid være andre som køber det. Jeg ville nok købe mindre, men alligevel købe, eftersom der altid vil være en anden der bare køber det så”

Industri – en definition

Håndværk	Industri
-          Faglært -          Håndarbejde -          Enkeltproduktion -          Kendt køber -          Fysiske kræftkilder -          % arbejdsdeling	-          Faglærte/ufaglærte -          Maskinarbejde -          Masseproduktion -          Ukendt marked -          Maskinelle kræfter – kul, vand -          Stor arbejdsdeling

Industrialisering i England 1750 ->

Tekstilindustri= motoren

·         Væveindustri

·         Spinneindustri

n  Årsager

-          Bomuldsimport

-          Dampmaskiner opfindes

-          Stigende efterspørgsel

-          Engelsk innovation

-          Befolkningsvækst

-          Den 2. befolkningsvækst

n  Konsekvenser

-          Urbanisering

-          Velstandsfremgang (især middelklassen)

-          Usle levevilkår i byerne – slumkvarterer

-          Teknologisk udvikling

-          Transport revolution

-          Indvandring/udvandrig ift. Arbejdskraft

-          Socialismen vokser

-          Politisk kamp mellem venstre og højrefløj

-          Ligestilling på fabrikkerne

-          Mental revolution, hvor man skal vænne sig til helt nye arbejdsvilkår (ikke længere sammen med familien, men på fremmede plads nu)

-          Udvikling af den offentlige sektor

-          Demokratiseringsproces (arbejderne kræver stemmeret)

-          Miljøproblemer (voldsom forurening. ”Manchester er kulsort”, citat fra Fokus 2.)

DK/GB - Sammenligningskategorier:

Eksempel på skema:

Danmark	Great Britain

Sammenligningskategorier:

a)      Oprindelse – start/starttidspunktet

b)      Centrale produkter

c)       Arbejdsforhold/levevilkår

d)      Byernes betydning

e)      Vigtige konsekvenser

f)       Økonomiske sammenligninger

g)      Politisk betydning

h)      Fagforeninger

Årsagsforskel/drivekræft

Er nationalisme en god ting

Vi brugte timen på at øve os i det taksonomiske niveau, der kaldes "diskussion". Det kommer vi sikkert til at bruge i vores SRP:

Det der kendetegner den gode diskussion er:

a. at man definerer det, der skal diskuteres (hvad forstår jeg/man ved nationalisme?)
b. at man gennemgår de væsentligste argumenter for og imod en given påstand, hvad er belæg og hjemmel i de enkelte delargumnter
c. at man forholder sig kritisk til argumenterne: hænger de logisk sammen, holder belæg og hjemmel - hvor er argumentationens svage punkter, er der tilstrækkelig med dokumentation?


Her følger så de væsentligste argumenter for og imod nationalismen jf. de artikler vi fik for:

Kasper Støvring mener at nationalstaten er yderst nødvendig. Her ses nogle af hans væsentligste argumenter:

• Borgere i nationalstaten nyder vidstrakt frihed og mellemmenneskelig solidaritet
• Den nationale loyalitet forsoner forskellige klasser, interesse- og trosfællesskaber inden for statens grænser
• Den nationale loyalitet skaber en stærk social sammenhængskraft og en levedygtig illidskultur
• Den demokratiske nationalstat sikre borgernes retssikkerhed uanset deres politiske partimedlemskab, religiøse tro eller etniske afstamning
• En høj grad kulturel homogenitet medfører en positiv nationalfølelse
• Nationalfølelsen sikrer lav korruption i det politiske og juridiske system samt tilstedeværelsen af fri debat, kritisk presse og politisk opposition til regeringsmagten.
• Et nationalt fællesskab er en kilde til skabe tillid, frihed, velstand og til at skabe fælles politiske løsninger inden for statens grænser.

Ove Korsgaard mener derimod at medborgerrollen er vigtigst og argumentere imod nationalstaten:

• For at samfundet skal kunne fungere skal samfundets medlemmer betragte sig selv som medborgere og tage ansvar for samfundets sammenhængskraft.
• Hvis medborgerrollen forsvinder, vil samfundet smuldre, da borgerrollen er grundlaget for samfundet
• Velfærdsstaten vil få sværere vilkår i et nationalistisk samfund
• Alle kan være medborgere uanset kulturel baggrund
• Den kulturelle tankegang der udviklede sig i forrige århundrede, passer ikke ind i vores multikulturelle samfund.

JA så mangler der bare en systematisk kritik af de to herrers argumentation: hvor er de svage punkter i argumentationen?