Enevælden noter:

Frederik III indfører grundloven i 1660 i Danmark

- greb magten under det dramatiske stændermøde i københavn 1660

- støttes af borgerskab og kirken. Adelen udgør taberne

- det danske meritokrati starter i 1660

Den franske enevældige konge Ludvig XIV er forbillede for Europa

Enevælden er barokarkitekturens tid.

Der opstår en særlig hofmode.

Den franske enceklopædi opstår i denne tid

Den amerikanske og franske revolutions tid.

Liberalismen når Danmark

Nyklassicismen 1780-1850

Napoleonskrigene

- napoleon griber magten i 1799

Danmark i krig 1801-1814

- slaget på reden1801

- københavns bombardement 1807

- tabet af Norge 1814

- fra patriotisme til nationalisme -> nationalisme = troen på at det er bedst at være sammen med sine landsmænd med samme kultur, historie, sprog osv.

- krigen var dyr og Danmark går bankerot i 1813

Nationalisme, demokrati og borgerkrig: treårskrigen 1848-1850 -> kampen om Slesvig og Holsten

Den danske revolutuion 1848

- Frederik d. VII afgiver frivilligt magten ved folketoget til kongen i marts 1848

- Orla Lehmann er de nationalliberales fører

1849 bliver grundloven indført, dog dækker den ikke Slesvig og Holsten

Spørgsmål fra historiehæftet 1-14:

1. Hvilken forfatning styredes Danmark efter i 1830?: Kongeloven 1665

2. Hvad var der sket med de danske embedsmænd i 1660?: flere pg flere embedsmænd var nu borgere. Det var ikke ens gener men eksamen der afgjorde om man kunne blive embedsmænd eller ej

3. Hvilken status havde de to hertugdømmer Slesvig og Holsten?: de var både økonomisk og politisk adskilt fra kongeloven og havde deres egne retsregler.

4. Hvad skete der i Europa i 1830?: pariserne jagede deres konge af magten til fordel for en anden mere demokratisk konge. Det smittede til andre lande

5. Hvad gik embedsmanden Uwe Lornsens ideer ud på - og hvordan gik det ham?: han mente at Slesvig og Holsten skulle samles og overgives til Tyskland. Han blev fængslet og flygtede senere hvorefter han tog sit eget liv.

6. Hvilken funktion havde de rådgivne stænderforsamlinger i 1834?: de havde ret til at blive hørt og deltage politisk.

- hvem kunne vælge medlemmerne?: godsejerne, grundejerne, bønderne og kongen

- hvem kunne blive valgt?: dem der havde grundejendom men skulle have dobbelt så meget jord for at kunne blive valgt

7. Hvilken betydning havde stænderforsamlingerne? (måske): forsamlingerne gav folk mulighed for at deltage og påvirke den politiske dagsorden. Det kunne give kongen overblik over hvilke ting i samfundet der skulle gøres og ikke gøres.

8. Beskriv tidens ledende samfundsgrupper - hvem var de og hvad stod de for?:

- godsejerne: de kæmper og står for privat ejendomsret og fuld frihed som alle kan drage nytte af

- borgerne: veluddannede, godt repræsenteret i forsamlingerne (de var mange)

- bønderne: liberalister, fik mange børn. Var ikke repræsenteret i stænderforsamlingerne.

9. Hvordan reagerede borgerne på Frederik d. VIs død?: Han havde gjorde en del for bondestanden, b.la. Indført stavnsbåndets ophævelse og andre landboreformer og derfor ville bønderne være kede af hans død.

10. Hvad kæmpede Orla Lehmann for?: Han kæmpede for et liberalt, demokratisk samfund, hvor den veluddannede middelklasse havde mest indflydelse

11. Hvordan så Christian d. VIII på tidens liberale strategier?: han gav et venligt svar men var konsekvent - enevælden og stændersamfundet ville ikke blive fjernet lige med det samme

12. Hvordan lykkedes det Lehmann at få bønderne over på sin side?: han havde taget undervisning i retorik og var derfor en pragtfuld taler. Via hans taler kunne han få bønderne over på hans side.

13. Hvad var "bondevennernes selskabs" program?: bedre undervisning, almindelig værnepligt, lige beskatning af godsejere og bondejord, næringsfrihed for alle.

14. Hvad var mon egentlig formål med dette selskab?: dem der oprettede selskabet ville gerne have bønnerne til at lave oprør mod kongen, men egentlig ikke være venner med bønderne. Det kunne det tyde på da ingen bønder sad i bestyrelsen.

Skrevet af Jakob