Velfærdsstatens udvikling: 

grafisk oversigt: fra grundloven 1849- perioden til mellemkrigstiden 1930'erne

Ps: en teori er, at vi får en velfærdsstat som et værn mod fascismen, og da det ikke længere er en trussel, så kan velfærdsstaten afskaffes (Søren Mørch) 

danskernes akademi: udsendelse om velfærdsstaten i 3 dele 

del 1
del 2
del 3

Arbejde med kilder til eksamen: fremgangsmåde

1) ophavssituation, hvem er han, hvorfor har han skrevet, til hvem og hvornår?
2) tendensen - er kildens farvet af en bestemt holdning?
3) overblik over indhold: skema (godt ved kilder der ligner hinanden), tidslinje (ved mange årstal), afsnit med overskrifter (god ved lange tekster), citater (4-5 stykker til hver kilde), mindmap
3) brugsværdien: skal inspirere til gode problemstillinger

spørgsmål til kilde 3 (Ernest Hansen: livet som arbejdsløs i 1930'erne) side 65 i Fokus 3: 

Q: Hvordan viser kilden at den sociale understøttelse påvirkede forholdet mellem samfundsklasserne i 1930'erne?

A: "først og sidst et stille lurende had til magthavere og -misbrugere blandt arbejdsgivere og myndigheder, politi, retsvæsen og politikere og socialkontorer, der ofte ikke forstod, og tydeligt ikke ønskede at forstå og sætte sig ind i arbejdsløses virkelige tilværelse og tankegang (...)"
=> skaber had mellem dem som har penge og magt og de som intet har. de fattige stjæler fra de rige og dette skaber en større kløft mellem rig og fattig.

Q: Hvordan var synet på en fattighjælpsmodtager i 1930'erne sammenlignet med i dag?

A: "Det skulle da lige være visse bedrestillede medborgeres mere eller mindre åbenlyse forargelse over de arbejdsløses "driverliv" og skatteborgerudgifterne til krise- og socialhjælpsunderstøttelser (...)" de ville for alt i verden undgå at modtage hjælp fra staten. men så dem som diverter og sløsede og uarbejdsomme, selvom de fattige ønskede at komme i job. I dag får næsten alle penge fra staten og man vil gerne modtage så meget hjælp som muligt => folk snyder for at få mere hjælp.

spørgsmål til kilde 1 (Jakob Knudsen: det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden) side 63 i fokus 3: 

Q: Hvordan så tilhængere af de borgerlige partier på den offentlige forsørgelse?

A:  Uretfærdigt for dem, som ikke lader sig forsørge af staten: ”En ærekær mand kan få lov til at slide sig selv ihjel, fordi alle har nok at gøre med at opfylde statens befaling” 

Fremmer æreløsheden: ”Det offentlige fattigvæsen præmierer jo ligefrem æreløsheden”

fjerner drivkraften à folk bliver passive: ”statsforsørgede ladegårdslemmer” + ”Det er en ødelæggelse for et samfund, at der hos den æreløse ingen rædsel er for fattigdommen”

Minus solidaritet mellem mennesker: ”Han får slet ikke vor ”Godhed” at føle”