Jordskredsvalget 1973 21/3-2013 (Skrevet af Yasmin)

Lektie: Danmark fra oldtid til nutid, s. 255-66, og teksten "Et spark i røven" i kopihæftet.


Politiske ændringer ved jordskredsvalget:
 

Hvor og hvornår: Den 4. december 1973 var der folketingsvalg i Danmark.

-Valget blev kaldt jordskredsvalget, fordi det er det største vælgerskred der har fundet sted i DK.

-Mere end en tredjedel folketingsmedlemmer blev udskiftet. Antallet af partier i Folketinget blev fordoblet fra 5 til 10 partier. De store gamle partier mistede mange mandater (se s. 261) 

- Socialdemokratiet og de Konservative blev hårdt ramt af den store tilslutning til disse nye partier.

Mange nye partier gik fremad:

-          Centrum Demokraterne, Erhard Jakobsen i spidsen, søgte vælgere hos de højt beskattede boligejere. (Bilbeskatningen skulle væk)

-          Fremskridtpartiet, Mogens Glistrup i spidsen, var modstander af det høje skattetryk, bureaukratiet og den voksende offentlige sektor.

Jordskredsvalget à svært at danne regering, men Fremskridtspartiet endte med at danne en lille mindretalsregering med Venstre.

Centrum Demokraterne var udbryderparti fra Social Demokratiet – fik 8 % stemmer.

+

Fremskridtspartiet blev til landets næststørste parti. 

= Opgør med de gamle partier.

De 5 oprindelige partier:

-          SD mistede 24 mandater (70-46)

-          SF mistede 6 mandater (17-11)

-          Konservative mistede 15 mandater (31-16)

-          Radikale mistede 7 mandater (27-20)

-          Venstre mistede 8 mandater (30-22)

De 5 nye partier:

-          Kristeligt folkeparti fik 7 mandater.

-          DKP fik 6 mandater.

-          Retsforbundet fik 5 mandater.

-          CD fik 14 mandater.

-          Fremskridtspartiet fik 28 mandater (næststørste parti).

Årsager til fremskridtspartiets succes:

1.      Mangel på tillid til de gamle politikere:

      De almene danske borgere levede nu i parcelhuse, havde biler og kunne sagtens klare sig selv økonomisk og ved lavkonjunktur kunne de derfor i højere grad identificere sig med Glistrups målsætninger:

§  Afskaffe indkomstskatten.

§  Fjerne overadministrationen.

§  Finde en løsning på lovforvirringen.

2.      Der havde været fremgang i landet:

-   Fremgang og positiv vækst => tendens til at folk stemmer til højre for midten:
Primært Fremskridtspartiet i højrefløjen.

-   Nedgang og negativ vækst => tendens til at folk stemmer mere mod midten/venstrefløjen.

- Valgkampen flyttede fra vælgermøderne i forsamlingshuse samt haller til fjernsynet.

 -  Her var det vigtigt at udvise originalitet og talent for at sikre sig gevinst på valgnatten,

      hvilket Glistrup og Erhard Jacobsen var  gode til, da de kunne fremhæve mærkesager,

    som appellerede til svingvælgerne.

3.    Ungdomsoprøret:

       Reaktioner mod oprøret à Højre. Ungdomsoprører à Venstre

• "Danmark i en ændret verden" frem til 80'erne vist via illustration:

• "Et spark i røven"

Historie - Globalisering modul 16/4-2013 af Helena

1967 - Økonomisk boom -->gæstearbejdere fra især Tyrkiet og Pakistan
1973 - "Indvandrestop" (dog ikke for asyl og familiesammenføringer)
1983 - Borgerlig regering vedtager liberal indvandrepolitik --> altså retkrav på at hele familien kan komme til DK
----- 90'erne: DK bliver til indvandreland

1995 - DF dannes som reaktion på den øgede indvandring
2001/2002 - Dk's indvandrelovgivning vedtages (statsminister Anders Fogh Rasmussen) --> gælder især for 3. verdenslande

 



  

Traditionel arabisk familie	Dansk familie (senmoderne samfund )
-          Klare kønsroller A: kvinder - Sex – dyd - tilbageholdt - husmor - jomfruideal B: mænd (aggressiv) - forsørger familien - respekt - ”beskytter” familien -          Særligopfattelse af ære -          Slægten er central -          % stat (som den ses i DK) -          + slægt	-          Ligestilling à kønsroller -          ”Berlingofar” -          ”Sex and the City mor” -          Kæmpe stat og loyalitet over for denne -          % slægt og familie -          Vold er monopoliseret -          Højt uddannelsesniveau -          % fokus på mødom



 

 

 

 

 

Velfærdsstaten - årsagsforklaringer, tidslnjer og bud på fremtiden

Velfærdsstaten – årsagsforklaringer, tidslinjer og bud på fremtiden

Hvorfor den store ”gavebod” i 60’erne?

a)      Socialdemokratiet sad på magten

b)      Konfliktteori à at skabe ro

c)      Den økonomiske vækst 58-73

d)      De gamle fællesskaber opløses

e)      Politisk konsensus

f)       Bestikkelsesteori à alle får = legalitet

g)      At optimere arbejdsstyrken à gøre den fri + effektiv + veluddannet

h)      Troen på social ingeniørkunst – at man kunne form samfund + menneske

Men hvorfor Skandinavien?

-          Legalitet/mentalitet

-          Samfundsstørrelsen

-          Religion

-          Landenes historie

-          Den gode stat

-          Homogenitet (danskerne ligner hinanden på værdier og normer)

-          Politikere har været villige til at indgå kompromis à større tillid hos befolkningen

-          Klima

Tidslinje 170’erne, fra oliekrisen 1973 velfærdsstatens krise à

Anker J.	Poul Schlüter 1982	Poul Nyrup 1992	Anders Fog 2001	Lars Løkke 2009	Helle Thorning 2011-
Massiv økonomisk krise % vækst + stor arbejdsløshed	Kontraktiv finanspolitik, MEN kunne ikke stoppe VS	Reformpolitik – privatisering/ Udlicitering +	Nægtede at reformere! MEN skattestop!	Startede reformer	Reform for at kunne bevare

 

1849	1890-1930	1958-1973	1973-
Residual - opad	Forsikring - opad	Universel – ligeud/nedad	Forsikring

 

 

 

Velfærdsstatens udvikling: 

grafisk oversigt: fra grundloven 1849- perioden til mellemkrigstiden 1930'erne

Ps: en teori er, at vi får en velfærdsstat som et værn mod fascismen, og da det ikke længere er en trussel, så kan velfærdsstaten afskaffes (Søren Mørch) 

danskernes akademi: udsendelse om velfærdsstaten i 3 dele 

del 1
del 2
del 3

Arbejde med kilder til eksamen: fremgangsmåde

1) ophavssituation, hvem er han, hvorfor har han skrevet, til hvem og hvornår?
2) tendensen - er kildens farvet af en bestemt holdning?
3) overblik over indhold: skema (godt ved kilder der ligner hinanden), tidslinje (ved mange årstal), afsnit med overskrifter (god ved lange tekster), citater (4-5 stykker til hver kilde), mindmap
3) brugsværdien: skal inspirere til gode problemstillinger

spørgsmål til kilde 3 (Ernest Hansen: livet som arbejdsløs i 1930'erne) side 65 i Fokus 3: 

Q: Hvordan viser kilden at den sociale understøttelse påvirkede forholdet mellem samfundsklasserne i 1930'erne?

A: "først og sidst et stille lurende had til magthavere og -misbrugere blandt arbejdsgivere og myndigheder, politi, retsvæsen og politikere og socialkontorer, der ofte ikke forstod, og tydeligt ikke ønskede at forstå og sætte sig ind i arbejdsløses virkelige tilværelse og tankegang (...)"
=> skaber had mellem dem som har penge og magt og de som intet har. de fattige stjæler fra de rige og dette skaber en større kløft mellem rig og fattig.

Q: Hvordan var synet på en fattighjælpsmodtager i 1930'erne sammenlignet med i dag?

A: "Det skulle da lige være visse bedrestillede medborgeres mere eller mindre åbenlyse forargelse over de arbejdsløses "driverliv" og skatteborgerudgifterne til krise- og socialhjælpsunderstøttelser (...)" de ville for alt i verden undgå at modtage hjælp fra staten. men så dem som diverter og sløsede og uarbejdsomme, selvom de fattige ønskede at komme i job. I dag får næsten alle penge fra staten og man vil gerne modtage så meget hjælp som muligt => folk snyder for at få mere hjælp.

spørgsmål til kilde 1 (Jakob Knudsen: det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden) side 63 i fokus 3: 

Q: Hvordan så tilhængere af de borgerlige partier på den offentlige forsørgelse?

A:  Uretfærdigt for dem, som ikke lader sig forsørge af staten: ”En ærekær mand kan få lov til at slide sig selv ihjel, fordi alle har nok at gøre med at opfylde statens befaling” 

Fremmer æreløsheden: ”Det offentlige fattigvæsen præmierer jo ligefrem æreløsheden”

fjerner drivkraften à folk bliver passive: ”statsforsørgede ladegårdslemmer” + ”Det er en ødelæggelse for et samfund, at der hos den æreløse ingen rædsel er for fattigdommen”

Minus solidaritet mellem mennesker: ”Han får slet ikke vor ”Godhed” at føle”