Jordskredsvalget 1973 21/3-2013 (Skrevet af Yasmin)

Lektie: Danmark fra oldtid til nutid, s. 255-66, og teksten "Et spark i røven" i kopihæftet.


Politiske ændringer ved jordskredsvalget:
 

Hvor og hvornår: Den 4. december 1973 var der folketingsvalg i Danmark.

-Valget blev kaldt jordskredsvalget, fordi det er det største vælgerskred der har fundet sted i DK.

-Mere end en tredjedel folketingsmedlemmer blev udskiftet. Antallet af partier i Folketinget blev fordoblet fra 5 til 10 partier. De store gamle partier mistede mange mandater (se s. 261) 

- Socialdemokratiet og de Konservative blev hårdt ramt af den store tilslutning til disse nye partier.

Mange nye partier gik fremad:

-          Centrum Demokraterne, Erhard Jakobsen i spidsen, søgte vælgere hos de højt beskattede boligejere. (Bilbeskatningen skulle væk)

-          Fremskridtpartiet, Mogens Glistrup i spidsen, var modstander af det høje skattetryk, bureaukratiet og den voksende offentlige sektor.

Jordskredsvalget à svært at danne regering, men Fremskridtspartiet endte med at danne en lille mindretalsregering med Venstre.

Centrum Demokraterne var udbryderparti fra Social Demokratiet – fik 8 % stemmer.

+

Fremskridtspartiet blev til landets næststørste parti. 

= Opgør med de gamle partier.

De 5 oprindelige partier:

-          SD mistede 24 mandater (70-46)

-          SF mistede 6 mandater (17-11)

-          Konservative mistede 15 mandater (31-16)

-          Radikale mistede 7 mandater (27-20)

-          Venstre mistede 8 mandater (30-22)

De 5 nye partier:

-          Kristeligt folkeparti fik 7 mandater.

-          DKP fik 6 mandater.

-          Retsforbundet fik 5 mandater.

-          CD fik 14 mandater.

-          Fremskridtspartiet fik 28 mandater (næststørste parti).

Årsager til fremskridtspartiets succes:

1.      Mangel på tillid til de gamle politikere:

      De almene danske borgere levede nu i parcelhuse, havde biler og kunne sagtens klare sig selv økonomisk og ved lavkonjunktur kunne de derfor i højere grad identificere sig med Glistrups målsætninger:

§  Afskaffe indkomstskatten.

§  Fjerne overadministrationen.

§  Finde en løsning på lovforvirringen.

2.      Der havde været fremgang i landet:

-   Fremgang og positiv vækst => tendens til at folk stemmer til højre for midten:
Primært Fremskridtspartiet i højrefløjen.

-   Nedgang og negativ vækst => tendens til at folk stemmer mere mod midten/venstrefløjen.

- Valgkampen flyttede fra vælgermøderne i forsamlingshuse samt haller til fjernsynet.

 -  Her var det vigtigt at udvise originalitet og talent for at sikre sig gevinst på valgnatten,

      hvilket Glistrup og Erhard Jacobsen var  gode til, da de kunne fremhæve mærkesager,

    som appellerede til svingvælgerne.

3.    Ungdomsoprøret:

       Reaktioner mod oprøret à Højre. Ungdomsoprører à Venstre

• "Danmark i en ændret verden" frem til 80'erne vist via illustration:

• "Et spark i røven"

Historie - Globalisering modul 16/4-2013 af Helena

1967 - Økonomisk boom -->gæstearbejdere fra især Tyrkiet og Pakistan
1973 - "Indvandrestop" (dog ikke for asyl og familiesammenføringer)
1983 - Borgerlig regering vedtager liberal indvandrepolitik --> altså retkrav på at hele familien kan komme til DK
----- 90'erne: DK bliver til indvandreland

1995 - DF dannes som reaktion på den øgede indvandring
2001/2002 - Dk's indvandrelovgivning vedtages (statsminister Anders Fogh Rasmussen) --> gælder især for 3. verdenslande

 



  

Traditionel arabisk familie	Dansk familie (senmoderne samfund )
-          Klare kønsroller A: kvinder - Sex – dyd - tilbageholdt - husmor - jomfruideal B: mænd (aggressiv) - forsørger familien - respekt - ”beskytter” familien -          Særligopfattelse af ære -          Slægten er central -          % stat (som den ses i DK) -          + slægt	-          Ligestilling à kønsroller -          ”Berlingofar” -          ”Sex and the City mor” -          Kæmpe stat og loyalitet over for denne -          % slægt og familie -          Vold er monopoliseret -          Højt uddannelsesniveau -          % fokus på mødom



 

 

 

 

 

Velfærdsstaten - årsagsforklaringer, tidslnjer og bud på fremtiden

Velfærdsstaten – årsagsforklaringer, tidslinjer og bud på fremtiden

Hvorfor den store ”gavebod” i 60’erne?

a)      Socialdemokratiet sad på magten

b)      Konfliktteori à at skabe ro

c)      Den økonomiske vækst 58-73

d)      De gamle fællesskaber opløses

e)      Politisk konsensus

f)       Bestikkelsesteori à alle får = legalitet

g)      At optimere arbejdsstyrken à gøre den fri + effektiv + veluddannet

h)      Troen på social ingeniørkunst – at man kunne form samfund + menneske

Men hvorfor Skandinavien?

-          Legalitet/mentalitet

-          Samfundsstørrelsen

-          Religion

-          Landenes historie

-          Den gode stat

-          Homogenitet (danskerne ligner hinanden på værdier og normer)

-          Politikere har været villige til at indgå kompromis à større tillid hos befolkningen

-          Klima

Tidslinje 170’erne, fra oliekrisen 1973 velfærdsstatens krise à

Anker J.	Poul Schlüter 1982	Poul Nyrup 1992	Anders Fog 2001	Lars Løkke 2009	Helle Thorning 2011-
Massiv økonomisk krise % vækst + stor arbejdsløshed	Kontraktiv finanspolitik, MEN kunne ikke stoppe VS	Reformpolitik – privatisering/ Udlicitering +	Nægtede at reformere! MEN skattestop!	Startede reformer	Reform for at kunne bevare

 

1849	1890-1930	1958-1973	1973-
Residual - opad	Forsikring - opad	Universel – ligeud/nedad	Forsikring

 

 

 

Velfærdsstatens udvikling: 

grafisk oversigt: fra grundloven 1849- perioden til mellemkrigstiden 1930'erne

Ps: en teori er, at vi får en velfærdsstat som et værn mod fascismen, og da det ikke længere er en trussel, så kan velfærdsstaten afskaffes (Søren Mørch) 

danskernes akademi: udsendelse om velfærdsstaten i 3 dele 

del 1
del 2
del 3

Arbejde med kilder til eksamen: fremgangsmåde

1) ophavssituation, hvem er han, hvorfor har han skrevet, til hvem og hvornår?
2) tendensen - er kildens farvet af en bestemt holdning?
3) overblik over indhold: skema (godt ved kilder der ligner hinanden), tidslinje (ved mange årstal), afsnit med overskrifter (god ved lange tekster), citater (4-5 stykker til hver kilde), mindmap
3) brugsværdien: skal inspirere til gode problemstillinger

spørgsmål til kilde 3 (Ernest Hansen: livet som arbejdsløs i 1930'erne) side 65 i Fokus 3: 

Q: Hvordan viser kilden at den sociale understøttelse påvirkede forholdet mellem samfundsklasserne i 1930'erne?

A: "først og sidst et stille lurende had til magthavere og -misbrugere blandt arbejdsgivere og myndigheder, politi, retsvæsen og politikere og socialkontorer, der ofte ikke forstod, og tydeligt ikke ønskede at forstå og sætte sig ind i arbejdsløses virkelige tilværelse og tankegang (...)"
=> skaber had mellem dem som har penge og magt og de som intet har. de fattige stjæler fra de rige og dette skaber en større kløft mellem rig og fattig.

Q: Hvordan var synet på en fattighjælpsmodtager i 1930'erne sammenlignet med i dag?

A: "Det skulle da lige være visse bedrestillede medborgeres mere eller mindre åbenlyse forargelse over de arbejdsløses "driverliv" og skatteborgerudgifterne til krise- og socialhjælpsunderstøttelser (...)" de ville for alt i verden undgå at modtage hjælp fra staten. men så dem som diverter og sløsede og uarbejdsomme, selvom de fattige ønskede at komme i job. I dag får næsten alle penge fra staten og man vil gerne modtage så meget hjælp som muligt => folk snyder for at få mere hjælp.

spørgsmål til kilde 1 (Jakob Knudsen: det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden) side 63 i fokus 3: 

Q: Hvordan så tilhængere af de borgerlige partier på den offentlige forsørgelse?

A:  Uretfærdigt for dem, som ikke lader sig forsørge af staten: ”En ærekær mand kan få lov til at slide sig selv ihjel, fordi alle har nok at gøre med at opfylde statens befaling” 

Fremmer æreløsheden: ”Det offentlige fattigvæsen præmierer jo ligefrem æreløsheden”

fjerner drivkraften à folk bliver passive: ”statsforsørgede ladegårdslemmer” + ”Det er en ødelæggelse for et samfund, at der hos den æreløse ingen rædsel er for fattigdommen”

Minus solidaritet mellem mennesker: ”Han får slet ikke vor ”Godhed” at føle”

Kønsrollerne ændrer sig! - fra hjemmegående husmor til forsørger

TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013

Kvindernes nye muligheder

Historiemodulet tirsdag d. 19 Marts 2013

Kvindernes nye muligheder

Lektier:

Bryld, s. 249-253 i "Danmark - fra oldtid til nutid" + i Kopihæftet  kilden "familien lever" s. 98-99 hvor første spalte af familieskemaet udfyldes hjemmefra (+ Seksualstatistik).

 Ændringer i kønsroller og seksualmoral 1950érne - 1970érne

Maria -  Fremlæggelse af s. 249-253:

Der sker store ændringer hvad angår kønsroller og seksualmoral fra 1950’erne - 1970’erne. Kvinderne får mange nye muligheder i samfundet og en hel ny status.

Arbejdsmarkedet:

-          1950’erne: kvinderne stadigvæk hjemmegående hvis muligt.

-          1960’erne og frem: antallet af udarbejdende kvinder stiger fra 596,000 à 1 million.

(kvinder fik de lavtlønnede jobs, eller blev lønnet lavere hvis e have de samme jobs som mænd)

Nyt familiemønster:

-          Papirløse forhold og skilsmisser blev mere almindelige. (kvinderne kunne nu klare sig uden en mand) se graf nederst på side 250

-          1975: hvert 5. barn født udenfor ægteskab. 1980’erne: hvert tredje.

-          antallet af enlige forsørgere steg: 1976: hver 10ende kvinde. 

-          Manden deltog mere i hjemmets pligter: se skema på side 252

Hvorfor ændredes kvinderollen?

Årsagsforklaringer:

-          Hvorimod det tidligere bedre kunne betale sig at kviden var hjemmegående, blev det i 1960’ernes økonomiske og industrielle opsving vigtigt at kvinden kom ud på arbejsmakedet

-          Drømme om rejser, hus og bil betød at kvinderne skulle ud på arbejdsmarkedet.

-          Øget ligestilling mellem kønnene.

-          1966: p-pillen frigivet à seksuel frigørelse

-          1973: fri abort indført à kvinder havde flere valg

-          Voksende uddannelses niveau blandt unge kvinder

-          Rødstrømperne (1970) à

o   Afskaffelse af kvindeundertrykkelsen

o   Ændrede kønsrollenormerne.

o   krav på selvstændighed

  Konsekvenser:

-          Færre børn end tidligere: 1966: 89.000 à 1970: 71.000

-          Flere karrierekvinder + ligestilling

-          Mere velstand i familierne

-          Ny familiestruktur

-          Mere frihed til unge

-          Flere enlige forsørgere

-          1973: ligeløn mellem kønnene

-          Øget tendens til papirløse forhold

-          Skilsmisser - børnene i klemme

Kilde: "Familien lever" - Familieskema over 50´er familie

Hvad er kildens ophavssituation – Og er der noget man skal være særligt opmærksom på?	Tendens – det er præster som har undersøgt familien, hvilket gør det fremstår mere positivt
Mandens uddannelse + erhverv	Realeksamen+ Handelsuddannelse + soldat +  supplerende faglig uddannelse i Tyskland + England – har egen virksomhed i form af fabrik
Kvindens uddannelse + erhverv	Studenter eksamen + sygeplejerskeuddannelse. Er hjemmegående husmor
Mandens opgaver i hjemmet	Havearbejde engang i mellem
Kvindens opgaver i hjemmet	Passer børn og gør rent
Syn på kærlighed/ ægteskab	Manden er forsørger
Syn på børnene	Børn er planlagt + vil gerne have flere
Syn på følelser	Tabu – mænd snakker ikke om følelser (præsten snakker kun med kvinden)
Mandens drømme	Økonomisk sikkerhed + karriere
Kvindens drømme	Moderolle+ propert hjem + trygge rammer for børnene
Synet på utroskab	Tabu
Synet på seksualdrift	Tabu

Ting som kendetegner 50´er familien:

- 50ér familie = kernefamilie ( begrebet kernefamilie opstår i 1900-tallet)

- Økonomisk kunne det bedst betale sig at have en hjemmegående hustru

- Seksualitet var tabu

- Syn på børneopdragelse - "Ro, Renlighed og Regelmæssighed"

- Økonomien var i fokus

- Økonomisk udvikling

- Forbrugerfamilien - charter rejser, teknologi ( el. komfur, biler m.m)

- Ydre værdier og status spiller stor rolle

Hvordan adskiller 80ér familien sig fra 50ér familien?

- Kvinden er ikke længere kun noget i kraft af mandens rolle/position

- Begge køn tager i højere grad akademiske uddannelser

- Både manden og kvinden er aktive på arbejdsmarkedet

- Ligelig fordeling af husholdning

- Mentalt-efterslæb, i forhold til kønsroller, gør dog at kvinden f.eks. i højere grad end manden passer børnene

- Papirløst ægteskab ( man behøver ikke at være gift for at leve sammen)

- Mange skilsmisser

- Ægteskab er i højere grad baseret på følelser

- "Delebørn"

- Prævention er tilgængelig

- Dobbelt socialisering - Børnene kommer i instituioner hvor f.eks bl.a. pædagoer har indflydelse på børnenes opdragelse/udvikling

- Følelser spiller en større rolle og er ikke længere tabu

- Plads til selvrealisering

- Seksualitet generalt er ikke længere tabu

- Flere seksuelpartnere



Nøgleord fra dagens lektie:

- Ligestilling

- Forbrugerfamilie

- Kønsroller



Indlæg af Andreas Andersen