Industrialiseringens betydning

Fra d.20/9/2012 (kopi s.269-276 (Kuhle MSH)  + model over samfundstyper)

Gennemgang af spørgsmål til lektien:

Levevilkår

a) På hvilke områder førte vandringen fra land til by til nye levevilkår?

- En anden tidsopfattelse: faste, lange arbejdstider, effektivitet og discipli på fabrikkerne (bl.a. ved brug af maskiner)
- Dannelse af slumkvarterer + høj befolkningstæthed
- Familien splittedes: både mand og kone arbejde og børnene måtte passe sig selv
- Dårligt helbred: alkoholisme, kummerlige boliger + dårlig ernæring

Det sociale spørgsmål

b) Hvorfor var det vanskelligt at organisere arbejderne?

- Mange var indvandret fra landet og skulle mentalt omstille sig de nye kår = hverken overskud til eller fokus på at organisere sig i foreninger
- Kravet om organisering kunne opfattedes som indgreb i den personlige frihe, og mange var vant til at bestemme selv

b) Hvilken rolle kom statsmagten til at spille?

- Den sørgede for sociallovgivning: sikrede tålelige vilkår for arbejderne - tog dog sjældent deres parti under strejker.
- "Integration som alternativ til revolution": ved at give arbejderne lidt  (integrere dem i samfundet) søgte staten at undgå, at arbejderne startede en revolution.

c) Hvad var privat godtgørenhed?- Social bevidsthed i andre samfudnslag. Fx hjalp kirker de fattige med foreninger og middelklassens kvinder udførte socialt arbejde 

d) Hvad var idealerne i den borgerlige kultur?

- Skarp opdeling af kønsroller og patriarkalsk:
Fader/mænd = alt dominerende, sørgede for familien (økonomisk) og havde politiske rettigheder.
Skulle være stærke og ikke udtrykke følelser.
Moder/kvinder: passe hjemmet og være en slags "serive-organ".
Skulle desuden være manden underdanig og varm + kærlig.

e) Hvilke værdier blev der lagt vægt på i opdragelsen?

- Orden
- Renlighed
- Opdragelse mht. kønsroller (beskrevet ovenfor), dvs. drenge fik uddannelser og piger lærte husholdning
- Disciplin
- Undertrykkelse af seksualitet

Kvinderne krav om ligeberettigelse

f) Hvilke årsager lå bag forandringer i kvinderollen i denne periode?

- Industrialiseringens behov for arbejdskraft, fx på fabrikker, som lærere, syersker og på kontorer

g) Hvordan argumenterede man typisk mod kvindens valgret?

- Man sagde, at det var angreb på den traditionelle kvinderolle --> en trussel mod en kvindes ædleste egenskaber: omsorg og ømhed
- Nogle hævede, at kvinde var naturlige konservative og andre, at de var pacifister- Kvinder var følelsesbestemte og irrationelle

Den moderne bevidsthed

h) Hvad blev ”det moderne menneske” spillet mellem – ifølge teksten?

- Tro vs. viden (kirken mistede betydning pga. sekularisering og fokus på naturvidenskaben)
- Sjæl vs. legeme
- Ånd vs. materie

Fremskridtstro

i) Hvordan så filosoffen Friederich Nietzsche på tidens fremskridtstro?

- Han mente, at den moderne civilisation skabte falskhed og hyldede det middelmådige.
- Ville have en ny mennesketype: overmennesket, der skulle være handlekraftigt med forståelse og indlevelse

Videnskabelige revolutioner

j) Hvordan kom Sigmund Freud til at se på mennesket?- Han fokuserede på det irrationelle --> underbevidsthed (id'et), som han mente var væsentlig i menneskelig handling - Pessimistisk menneskesyn: mente at civilisationen var en lak, der dækkede over undertrykte drifter

Nationalismen

k) Hvorfor slog nationalismen s stærkt igennem netop i industrisamfundet?

- Pressen: gjorde det muligt at sprede (patriotisk) propaganda
- Spændinger mellem stormagter --> piskede nationale stemninger op
- Rodløsheden som følge af flytningen fra land til by blev tilfredsstillet --> nationalismen gav en følelse af at høre til + fællesskab, solidaritet og tryghed.



Der blev snakket om 3 samfundstyper, som ses i nedenstående skema:

Hvilket årstal kan markere de forskellige samfundssystemers start og slut?
Det traditionelle samfunds begyndelse blev ikke årstalsbestemt. Nogle valgte at slutte denne samfundstype, og dermed starte det moderne samfund, omkring 1850'erne ved industrialiseringen i Danmark, mens andre argumenterede for, at overgangen var i 1789: Den Franske Revolution, 1750: industrialiseringen i England, 1680: John Locke og oplysningstiden. Videre blev der argumenteret for, at det moderne samfund blev til det senmoderne i 1989 med murens fald og internet, 1968: Ungdomsoprøret, 1960'erne: Velfærdssamfundet eller 1973: Jordskredsvalget i dansk politik.

Markering af de forskellige samfund med årstal viste sig at være svært pga. flydende overgange fra en samfundstype til anden + langsomme nedsivninger i samfundet.

Hvilke problemer medførte overgangen fra det traditionelle samfund til det moderne?
- Overgangen skete på meget kort tid og førte til splittelser på flere punkter:

1) Tro vs. fornuft/videnskaben
2) Mand vs. kvinde
3) Arbejdere vs. arbejdsgivere
4) Land vs. by
5) Splittelse i familier: arbejde vs. hjem
6) Individ vs. fællesskab
7) Ifølge Freud: over-jeg vs. id
8) Folket vs. eliten
9) Rodløshed


Kan nogle af disse konsekvenser ses i dag?- I den politiske debat
- Familier skilles
- I 3. verdenslande (fx i Indien-film): voldsom urbanisering og dårlige vilkår som følge er en realitet (fx. i Mumbai)
- I Kina-demokrati film sås folket vs. eliten
- Integration: spørgsmålet om arbejde vs. hjem og mand vs. kvinde
- Globalisering --> rodløshed


Hvordan kan de  de forskellige samfundstyper illustreres?
- Det traditionelle: hierarki i samfundet, marker, landeveje, børn med bare tæer, kvinde i køkken, fed konge på slot, underdanige kvinder udenfor mande-fællesskaber 
- Det moderne: bomuldsfabrikker, bønder på marker på vej ind til byern, slumkvarterer, store familier, små lejligheder, store maskiner, jerbane
- Det senmoderne: jordklode + flyvemaskine, internet, robotter, kontorer


Skrevet af Devika

Industrialisering - sidsel

Industrialiseringen i England: 

-          Bomuldsefterspørgslen eksploderer, da det både er til fattige og rige- de første flaskehalse opstår -          Spindemaskinerne bliver opfundet i 1760’erne og danner baggrund for de første egentlige fabrikker -          1782- dampmaskinen bliver opfundet (James Watt) -          Mekaniseringen krævede adgang til reparation og vedligeholdelse og man flyttede produktionen ind til byen – muligt med dampmaskinen (før havde det krævet vand) -          Manchester var ligesom hovedstaden for fabrikkerne -          Dampmaskine – lokomotiver = trafik -          1832 – koleraepidemi i Manchester -          1833 – lov der mindskede børns arbejde -          1847 – indfører 10 timers arbejdsdag for kvinder og unge -          1827 - fagforeninger tillades -          1868 - landsdækkende fagbevægelse  -          Stort behov for stål Årsagsforklaringer: -          Bomuldimport -          Dampmaskinen -          Efterspørgselen stiger -          Innovation -          Befolkningsvækst -          Den anden globalisering Konsekvenser: -          Urbanisering -          Velstandsfremgang i især middelklassen -          Usle levevilkår i byerne -          Stor efterspørgsel af stål, teknologisk udvikling -          Transport revolution -          Indvandring og udvandring -          Fagbevægelser og socialisme -          Politisk kamp mellem højre og venstre -          Mentalrevolution – vænne sig til at leve i byerne og de kår -Mere ligestilling mellem køn

 

Industrialiseringen i DK

-          1813: Bankerot pga. ufrivillig deltagelse i napoleonskrigene -          1814-30: landbrugskrise (andre lande have ikke længere brug for vores korn) -          1820’erne: England køber korn af Danmark og en økonomisk afhængighed starter, da England bliver den største eksport -          Virksomheder der forarbejdede råvarer fra landbruget -          Jernstøberier og maskinværksteder -          Første dampmaskine indført i 1790, men ingen succes -          Drewsen begynder at bruge dampmaskiner -          1850’erne kommer der flere banker (før kun nationalbanken) -          C.F. Tietgen – Danmarks første store industriforelægger (stod bag De forenede dampmaskiner og Store nordiske telegrafselskab -          1857 indføres næringsfrihed, dvs. ret for alle borgere til at drive den økonomiske virksomhed de ønsker. -          Landskabsredskaber Årsagsforklaringer: -          Økonomisk afhængighed af England (korneksport) -          Industrialisering i resten af Vesteuropa -          Næringsfriheden (fri konkurrence) -          Transportrevolution -          Økonomisk liberalismen -          Befolkningsvækst -          Store personligheder -          Banker og aktieselskaber Konsekvenser: -          Alle kan arbejde på en fabrik – muliggør en masseproduktion -          Transportrevolution -          Bybefolkningen voksede (urbanisering) -          Dårlige forhold i byerne, overbefolkning, slum -          Økonomisk vækst, rigdom -      Kommunikationen forbedres med transport -       Nye ting på landet. Overklassen: gårdejere, underklasse: husmændene

Socialisme og fagbevægelser + nye politiske partier

Markante forskelle 

Oprindelse/begyndelse : 

GB: 1750 – bomuldsefterspørgslen eksploderer, fordi man både kan producere billigt og dyrt tøj - industrialiseringens udspring 

DK : 1830 – Danmark bliver økonomisk afhængige af England da England bliver den største eksport (korn) 

Produktet: GB: tekstiler (tøj osv.) DK: Korn (landbrug)

Byernes betydning: GB: Machester, South Hamptom, Liverpool DK: Silkeborg, Esbjerg 

Årsagsforklaring (forskelle): GB: bomuldsimport DK: landbrugseksport

Import/eksport: GB: afhængig af import DK: afhængig af eksport 

Urbanisering: GB: høj grad af urbanisering DK: lav grad af urbanisering   

ARBEJDERBEVÆGELSEN

6/9 2012



Hvorfor opstod Arbejderbevægelsen?

• Den gryende industrialisering
• Urbanisering
• Inspiration fra Paris og Karl Marx
• Næringsfrihedsloven af 1857 opløste de gamle fællesskaber
• Dårlige leve- og arbejdsvilkår
• Ledere: Blandt andre Louis Pio

Hvorfor brød Arbejderbevægelsen sammen?

• Uorganiseret
• Revolutionær retorik skræmte borgerskabet
• Myndighederne griber ind --> fængslinger
• Danmark var en slags diktatur (Estrup, provisorietiden)
• Lederne presses ud --> bestikkes og rejser til USA

Hvorfor fik Arbejderbevægelsen senere succes?

• Nye ledere kommer til --> dygtige organisatører
• Ny organisation --> bevægelsens 4 ben: fagforening, parti, partipressen, kooperativ forening (indkøbsforening)
• Anerkendes af arbejdsgiverne
• 1899: Septemberforliget --> den danske model (arbejder og arbejdsgiver "snakker sammen" om arbejdsvilkår)

EN TIDSLINJE OVER ARBEJDERBEVÆGELSENS FØRSTE ÅR

-Skrevet af Clara