torsdag den 9. september 2010

Europa i vikingetiden

(27/8, Lektie: Actahæftet s. 4-7)
Her er nogle af de væsentlige problemstillinger, vi arbejdede med i timerne, hvor vi også øvede os i, hvordan man tager noter

1. Hvordan så Danmark ud inden Vikingetiden?

  • Perioden før kaldes "germansk jernalder" (400-800 e. Kr.)
  • Ved vikingetidens begyndelse var det danske samfund i vækst - jf. mange grundlæggelser af byer
2. Hvem var de europæiske stormagter på under vikingetiden?

  • Det byzantiske rige/østromerske rige (Det vestromerske brød sammen o. 400 e. Kr) - kristent. Handlede med vikingerne
  • Frankerriget med centrum i Frankrig, hvor Karl den store blev kejser - også kristent og med en stærk missionsvirksomhed rettet bl.a. mod det danske område
  • Det arabiske kalifat: et kæmperige, der strakte sig fra Indien til Spanien. Muslimsk. araberne havde kontrollen over store sølvminer. Pga af strdigheder med Byzans gik megen sølvhandel måske over Skandinavien

3. Hvor stammer vores viden fra om vikingerne
?

  • Kun få skriftlige kilder: runesten og især udenlandske klosterårbøger
  • Mange arkæologiske kilder (c-14 og dendrokronologi bruges til at datere)

4. Hvordan har man set på vikingerne gennem tiden?


  • Hos Anders And (1978) repræsenterer vikingen det "dødspændende liv" og det at være et "tapper" og et "mandfolk" - afspejler det vor tids "berlingomand" og hans drømme?
  • Hos Lorenz Frøhlich (1861) er vikingen en overnaturlig, fiktiv fortidshelt/sørøverpirat - Danmark havde lige vundet en krig o. 1860 og var truet af "tyskerne" - mon det hænger sammen med 1800tallets nationalisme?
  • Egil Skallagrimssøns saga (1200) viser vikingetiden som en brutal verden, hvor børn slår hinanden ihjel
Den dims i menneskehjernen, der gør man bruger fortiden til at forstå sin egen tid og til evt. at forme sine drømme om fremtiden med kaldes vores HISTORISKE BEVIDSTHED. I historie skal vi se på mange eksempler på historisk bevidsthed:
  • film, musik, reklamer, historiebøger mm, der alle "bruger" historien til at forstå nutiden og forme fremtiden
  • og vi skal prøve at gøre vores egen historiske bevidsthed så seriøs som mulig

Skrevet af Mads

Ingen kommentarer:

Send en kommentar