Historiemodulet tirsdag d. 26 februar
2013
Tilværelsesvilkår og opfattelser
(1945-1973)
Lektier:
Læs i kopiæftet
"Tilværelsesvilkår og opfattelser", s. 202-210 i skanningen. I skal
arbejde med forskellige delemner og fremlægge for hinanden. Overvej hjemme
hvilket emne, du vil være med til at stå for(herunder produktet af timens
gruppearbejde):
1.
Teknologiske produkter
Hverdagsrevolutionen - det nye forbrugersamfund
Beskriv de teknologiske produkter, der opstod
i løbet af 1900tallet, og som blev hvermandseje i løbet af 1960erne
·
Lav en
liste over de nye teknologier - hvilke mener I har fået/fik størst betydning?
1.
El, gas, kloakledninger og fjernvarme
(cirkulationssystemer) - for at løse menneskets basale problemer
2.
Adgangs til andre transportmidler bliver lettere
tilgængelig (biler, fly)
3.
Radio
4.
TV
5.
Husholdningsapparater
6.
Telefon
·
Hvad var
de vigtigste drivkræfter bag ønsket om at få del i den nye teknologi?
o Økonomisk
vækst (højkonjunktur)
o Stigende
velfærd/bedre levestandard
o Den
materielle udvikling i efterkrigstiden
o Drømmen
om kernefamilien
o Materielle
værdier og succes i produktionslivet
o At
leve et bedre og mere komfortabelt liv
o Opbygningen
af cirkulationssystemer
·
Hvordan
fik man råd til al den teknologi?
o Kvinder
på arbejdsmarkedet + mænd overarbejde
o Kreditforeningslån,
pantbreve, banklån og afbetalingskøb
o Inflation (nemmere af klare
gældforpligtelsen)
·
find evt.
nogle gode billeder f.eks. på http://www.dr.dk/kroeniken/tiden/raad_til_mere/koebeglaede.asp
Dette
er godt billede.
|
|
2.
Den materielle udviklings konsekvenser
hvilke konsekvenser/betydning fik den materielle udvikling?
Miljø forurening. Udvikling fik folk til at arbejde mere og
skynde sig for at tjene penge -> stres og ondt i ryggen (fysiske skader).
for familierne
Familiemedlemmer fik stress, hvilke påvirkede resten af
familien. Familien blev oplyst af tv’et. Familierne kunne generelt få råd
igennem billigere lån (rentefradrag) og større indkomst (både mand og kvinde)
til parcelhuse. Biler gjorde at familien kunne komme rundt og skabte fundament
for sove byer. Der skete en mekanisering i hjemmet som effektiviserede de
hjemmelige pligter og øgede mængden af fritiden (vaskemaskine, opvaskemaskine,
støvsuger, mere tilberedt mad). Opdragelsen blev rykket til institutioner.
(Funktionstømning). Flere skilsmisser, da familien havde svært ved at ind frie
de sociale og følelsesmæssige behov for den enkelte.
For forholdet mellem by og land
De unge vandrede væk fordi landsbyerne ikke kunne tilbyde
det samme som byerne. Landsbyer blev til købstæder. Små virksomheder blev nød
til at lukke i lokalsamfundet, da produktion og service blev samlet i byen. De
billige huspriser på landet og den billige benzin gør det gunstigt at bo på
landet. Men landet/sovebyerne mister deres sociale sammenhold, da tv’et
overtager sociallivets funktion.
For det enkelte menneske
Individet mister tilholdsforhold (socialdemokrat, bonde
osv.) og søger derfor hobbyer for at tilfredsstille det tabte og danne
identitet. Individet blev ”economic man” og arbejde meget og stressede for at
få midler til at opnå de materielle goder.
Forklar herunder begrebet ”funktionstømning”
Der skete en mekanisering i hjemmet som effektiviserede de
hjemmelige pligter og øgede mængden af fritiden (vaskemaskine, opvaskemaskine,
støvsuger, mere tilberedt mad). Opdragelsen blev rykket til institutioner.
Diskuter positive såvel som negative sider ved denne udvikling generelt
måske i et lille skema
|
|
Familien
|
By og land
|
Enkelte menneske
|
|
Positive Materielle konsekvenser
|
Oplysning igennem tv.
Større indkomst.
Råd til eget parcelhus.
Effektiviseret de hjemmelige pligter
Opdragelse i institutioner.
|
Billig benzin og boligpriser gør det muligt at bo billigt
og arbejde i byen.
Dannelsen af sports og hobby klubber i byen.
|
Individualisering. Kvindernes frigørelse.
Den nye livstil som ”economic man” gør at indivdet har
råd til de materielle goder
|
|
Negative Materielle konsekvenser
|
Stress i familien.
Opdragelse i institutioner.
Press på familiens rolle fører til skilsmisser.
|
De unge vandre til byen.
Små virksomheder og skoler bliver nød til at lukke i
lokalsamfundet.
Det sociale sammenhold svækkes på landet pga. Tv’et og
omdannelsen til sovebyer.
|
Individet mister tilhørsforhold.
Kvindernes frigørelse.
Den nye livstil som ”economic man” gør at individet
bliver stresset og får ondt i ryggen.
|
|
Funktionstømning (Defination)
|
Opdragelsen rykkes til dagpleje, hvilket betyder at
familiens funktion ikke længere har lige så stor betydning.
|
Der tages ikke intiativ til sociale arrangementer og
aktiviteter da mennesket koncentrerer sig om sit eget.
|
Individet mister tilhørsforhold, da man ikke længere har
faste roller.
|
Der
skete en mekanisering i hjemmet som effektiviserede de hjemmelige pligter og
øgede mængden af fritiden (vaskemaskine, opvaskemaskine, støvsuger, mere
tilberedt mad). Opdragelsen blev rykket til institutioner.
3.
Ungdomsoprøret, indhold
Opgave: Ungdomsoprøret indhold
Kronologi over ungdomsoprøret
Ø 1957 Ungdomsoprørets begyndelse – uro
imellem politi og unge i forbindelse med en rock´n-roll-film
Ø 1960-63 Engelsk inspirerede
protestmarcher mod atomvåben
Ø 1964 Protester mod USA´s
udenrigspolitik i forbindelse med Vietnamkrigen
Ø 1964-70 Demonstrationer ved den Amerikanske
Ambassade i protest mod USA´s krigsførelser
Ø 1968 Demonstration mod Sovjets invasion
af Tjekkoslovakiet
Ø 1968-70 Hyppige aktioner på
universiteter og højere læreranstalter
Ø 1968 Studenteroprøret (
psykologistuderende barrikerede Psykologisk Institut og krævede afskaffelse af
”professorvældet” - forlangte medbestemmelse og mere relevant fagindhold )
Ø 1969 Miljøgruppen Noah -
protestdemonstration mod strandforurening ( Kbh´s rådhusplads )
Ø 1970 Rødstrømperne - ligelønsdemonstration
( Debut ) og studenter besætter universiteterne i København og Århus i protest
mod undervisningsminister Helge Larsen og styrelsesloven
Ø 1970 Det Ny Samfund åbner Thy-lejren i
Frøstrup
Ø 1971 Slumstormere besatte Bådmandsstræde
kaserne (Christianshavn) og fristaden Christiania
Ø 1973 Loven om fri abort vedtages
Ø 1970érne Ungdomsoprøret ebbede ud.
Billeder over ungdomsoprøret
(Thylejeren)
4.
Ungdomsoprøret, årsager
·
Se
skema
·
Områder
hvor vores samfund i dag er præget af ungdomsoprøret
- Uddannelsessystemets befrielse fra
professorvældet og elevernes medbestemmelse i undervisningen
- Rødstrømpebevægelsens kamp for
ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet
- Mange partier og fraktioner på
venstrefløjen
- 70’erne og 80’ernes græsrodsbevægelser og
aktivisme
|
Årsagsforklaringer
til ungdomsoprøret
|
|
|
Anledning
|
Rock n’ roll film -> Uroligheder ml. Unge og Politi
Studenteroprøret i Paris i maj 1968 -> studenterdemonstration på vor frue plads.
|
|
Bagvedliggende
|
Økonomisk vækst i samfundet
Materialistisk orientering i samfundet -> forbrugskultur
Medie- og kommunikationsfremskridt -> udbredelse af Ungdomskultur +
bevågenhed om internationale begivenheder
Genrationskløft -> Adskillelse mellem børn
og voksne
·
Privilegeret
ungdom: unge tager materielle goder for givet som forældrene har skulle
knokle for.
·
”In
at være ung”(overflødiggørelse af konservative værdier, erfaringer og
rutineprægede færdigheder)
·
Udviklingsaktivisme
= Ungdom med købekraft
·
Mere
selvbevidst ungdom -> højtuddannede, skolepligt på 9,
år.
Teknologisk udvikling
Flere frivilligt i videregående
uddannelser (jf. Tabel 34) ® Længere
ungdomstid (indførsel af ”teenage begrebet”)
Kernefamilie ® Forbrugsfællesskab
|
|
Motiv
|
Kulturpersonligheder
Ingen udpeget leder/forkæmper
Kühle: Materialistisk historiesyn. Han
nævner ingen fremtrædende personligheder ifb. Med ungdomsoprøret.
|
5.
Ungdomsoprøret/68 til debat i
00ernes værdikamp
Historiebevidsthed
At man bruger fortiden og historien til at forstå nutiden og forme fremtiden.
Den danske værdikamp i 00’erne
Politisk værdikamp hvor højrefløjen og den daværende regering (VK med hjælp fra O) kæmpede for ideologiske værdier i det danske samfund.
At man bruger fortiden og historien til at forstå nutiden og forme fremtiden.
Den danske værdikamp i 00’erne
Politisk værdikamp hvor højrefløjen og den daværende regering (VK med hjælp fra O) kæmpede for ideologiske værdier i det danske samfund.
De
(højrefløjen) kæmpede for det de mente skulle være dominerende danske værdier.
Brian Mikkelsen (daværende kultur minister fra C) udtaler at regeringen har
opnået følgende:
- Vi har gjort op med årtiers politisk korrekt
meningstyranni.
- Vi har erstattet skatteplyndring med skattestop.
- Vi har fjernet socialstatens omklamring af individet og
skabt frie muligheder for frie mennesker.
- Vores mål er et samfund, hvor skolerne igen fokuserer
på grundlæggende færdigheder.
- Hvor selvstændige borgere kan udvikle det allerbedste,
de har i sig.
- Vi er også gået til kamp imod den multikulturelle
ideologi, der siger, at alt er lige godt. Fordi hvis alt er lige godt, så
er alt ligegyldigt. Og det vil vi ikke acceptere."
00’ernes syn på ungdomsoprøret
Et bud på
sammenhæng: 00’ernes værdikamp gjorde op med den solidaritetsfølelse der var
opblomstret under ungdomsoprøret, denne solidaritetsfølelse kan man påstå at
nuværende regering skal søge at genfinde.
Nøgleord: Funktionstømning
OBS
Orientering om historieeksamen(24 timer)
med henblik på prøveeksamen næste modul ®
Eksempel: Steppeulvene - Til Nashet (1967)
Hvad er det for
en kilde?
Hvem er
steppeulvene, Stig Møller/Erik Skaløe?
Hvad kan kilden
sige om ungdomsoprøret?
