- Søren Kierkegaard var modstander af demokratiet, da han mente at mængden ikke var dannet nok til at tage vigtige og rationelle beslutninger.
- Kierkegaard omtaler den moderne demokratiske stat som "egoismens kalkule".
- Rigsdagen bestod af Folketinget og Landstinget.
- Valgret til folketinget havde enhver uberygtet mand som har indfødsret når han fylder 30 år. Udelukket til folketinget var man, hvis man stod i tjenesteforhold til en anden, havde modtaget fattighjælp eller var erklæret fallit.
- Valgbar til folketinget var enhver uberygtet mand, som har indfødsret når han fylder 25 år.
- De samme mænd som havde valgret til folketinget havde også valgret til landstinget.
- For at være valgbar til landstinget skulle man være fyldt 40 år og have en hvis formue.
- Formålet med landtinget var at have et elitært sammensat førstekammer, der virkede som en bremse menigmands styret. Altså en slags konservativ garanti.
- Selve afstemningen foregik ved håndsoprækning
- Stemmeprocenten var lav, ca. 32-33 %.
Grundloven 1849:
Styreformen
Indskrænket-monarkisk repræsentativt demokrati
Magtens 3-deling
· Den lovgivende magt er hos kongen og rigsdagen i forening.
· Den udøvende magt er hos kongen.
· Den dømmende magt er hos domstolene.
Religionens rolle
· Den evangelisk – lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes af staten. Ret til religionsfrihed.
Kongens rolle/beføjelser
Kongen er ansvarsfri, hellig og ukrænkelig.
· Kongen udnævner og afskediger ministre,
· Har den højeste myndighed over land og sø magten – kan erklære krig og slutte fred
· Sammenkalder til rigsdag
· Kan fremsætte forslag til love og beslutninger og udstede foreløbige love
Valg til Rigsdagen
Landsting
Valgbar: For at være valgbar til Landstinget skulle man være mand og fyldt 40 år og have en indtægt på mindst 1.200 rigsdaler årligt eller betale 200 rigsdaler i skat.
Valgret: Valgretsalderen var 30 år.
Embedsperioder: Medlemmerne af Landstinget vælges for otte år. Hvert fjerde år afgik halvdelen af medlemmerne.
Folketing
Valgbar: For at være valgbar til Folketinget skulle man være fyldt 25 år og uberygtet.
Valgret: For at have valgret til folketinget skulle man være mand og fyldt 30 år og være uberygtet. Man måtte ikke stå i tjenesteforhold til en anden, være fallit, have modtaget fattighjælp eller være ude af rådighed over sit bo.
Embedsperioder: Medlemmerne af folketinget vælges på tre år.
Borgerlige frihedsrettigheder
· Anholdte har ret til at blive stillet for en dommer inden 24 timer
· Boligen ukrænkelig
· Ejendomsretten er ukrænkelig
· Indskrænkninger i den frie og lige adgang til erhverv kan ophæves ved lov
· Ret til hjælp fra det offentlig
· Fri undervisning i almueskolen
· Ytringsfrihed
· At danne foreninger
· Forsamlingsfrihed
· Værnepligt
Religionsfrihed
At ændre Grundloven
Forslag til forandring fremsættes på en ordinær rigsdag. Vedtages beslutningen af næste ordinære rigsdag og kongen, afholdes valg i Folketinget og Landstinget. Hvis beslutningen vedtages af den nye rigsdag og stadfæstes af kongen, er den grundlov.
Skrevet af Sara 2.c
